Selvcensur i klasseværelset - Debat om undervisning i ”kontroversielle emner”
Selvcensur i klasseværelset
Et debatarrangement om undervisning i ”kontroversielle emner” på danske skoler. Hvad er problemet? Og hvor er løsningerne?
24. november kl. 17-19 i Vartov, Farvergade 27, København K.
Arrangeret af Foreningen Åndsfrihed og Gruppen Paty
I juni udkom en rapport fra VIVE, der viste, at flere og flere lærere afholder sig fra at undervise i det, der med en samlebetegnelse kaldes “kontroversielle emner”. Betegnelsen bliver brugt om flere emner, men handler i særlig grad om Muhammedkrisen og Israel-Palæstina.
Men hvilke overvejelser har lærerne, når de vælger emner fra i undervisningen? Hvordan ser virkeligheden ud i de danske skoler? Hvilke demokratiske og samfundsmæssige spørgsmål ligger under diskussionen i forhold til åndsfrihed, polarisering, minoritetshensyn, medborgerskab, religiøs fanatisme, m.m.? Og findes der løsninger?
Vær med i diskussionen, når Foreningen Åndsfrihed og Gruppen Paty kaster sig over et af tidens store spørgsmål. Kom også endelig med, selvom du ikke selv er lærer eller skoleleder!
Arrangementet er gratis og åbent for alle. Tilmeld dig her.
Program
16.30 Dørene åbner
17.00 Velkomst
17.10 Hvad viste undersøgelsen fra VIVE — og hvilke spørgsmål rejser den?
Oplæg /v. Sofie Danneskiold-Samsøe, lektor ved Københavns Professionshøjskole
17.30. Kontroversielle emner i klasselokalet
Et lærerperspektiv /v. Maja Kiri Tangsgaard, gymnasielærer i historie på Rystensteen Gymnasium
Ungdomsorganisationer og kontroversielle emner til skolevalg /v. Lucas Skræddergaard, medlem af bestyrelsen i DUF
17.50 Pause
18.00 Er lærerne bange? Og er det et demokratisk problem?
Oplæg /v. Stefan Hermann, direktør i LIFE Fonden, forfatter og tidligere rektor på Københavns Professionshøjskole
18.20 Fælles drøftelser:
Hvad er dilemmaerne? Og hvor man skal spørge efter løsninger?
18.50 Undervisningsmaterialet “Et ordentligt skænderi”.
Præsentation /v. Ingrid Ank, formand for Foreningen Åndsfrihed
19.00 Tak for i dag!
Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 24. november 2025 kl. 17:00 til 19:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 24. november 2025 kl. 17:00
Sted
Vartov
Farvergade 27
1463 København K
Arrangør
Gruppen Paty
Tlf. +45 25475258
kontakt@gruppenpaty.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser